2. skridt til et sundere liv

Skrevet af Lotte Voigt Arnsted
15-04-2014
Foråret er som sagt det helt rigtige tidspunkt at rense ud og være god ved dig selv. Meget mere sollys, varmere grader og masser af blæst. Snart kommer alle de fantastiske råvarer der er spængfyldt med energi og næring.
 
Og mens vi venter kan det være en god ide at lave en forårsrengøring ikke bare af din lever>> men det er også tid til at smide alt det ud du ikke behøver.
 
Jeg faldt lige over en HOLD DIG LANGT FRA liste over fødevarer og drikke fra Kri international teacher training, som beskriver følgende ikke overraskende fødevarer og drikkefødevarer, vi skal holde os langt fra.
 
Når vi snakker sundhed og hvad der er det rigtige -at spise- og -ikke spise-, så er listen lang og for de fleste en jungle. Det synes, for det ikke trænede øje, næste umuligt at spise noget hvis man skal passe optimalt på sig selv - lige på nær KÅL.
 
Jeg, som altid prøver at finde den mest naturlige og nemmeste måde at holde os sunde, glade og virile på, vil her gå stik imod mine principper og komme med en løftet pegefinger og minde om de fødevarer og stimulanser vi skal begynde at tage stilling til - at holde os fra. AV!
 
Ja nu når jeg har rodet mig ud i det - så får du her listen - du ved det hele i forvejen men læs alligevel.
 
Bivirkningerne er som bekendt endeløse, men på denne liste fra Kri teachers training er der måske nogle bivirkninger du ikke kender i forvejen, og som måske er det der giver dig mening nok til at skære drastisk ned.
 
Livet i øjeblikket kræver lidt mere af os end normalt, og for at kunne holde til det, og bevare en god og høj energi, så kan det anbefales en gang for alle at gøre noget ved det - ved dig. Vær rigtig god ved dig selv!
 
Selvom det er helt selvklare ting vi skal undgå, så hænger det uløseligt sammen med vores moderne livsstil og vores måde at hygge os på. Der er heller ikke noget nyt i det. I takt med at du, hvis du ændre dine drikkevaner, (se 1. skridt til et sundere liv) får det bedre, og virkelig kan mærke forskellen, så håber jeg også dette vil være motivation nok til at tage det næste skridt og tage stilling til at eliminere nedenstående "luksusvaner" (næsten) helt.
 
Det føles godt at kunne nappe en latte, et glas champagne eller en tur i hegnet, yndlings desserten o.s.v. med den vished at din krop sagtens kan magte det, fordi din krop arbejder for dig og ikke imod dig. Bedst af alt er, at du så tydeligt vil mærke forskellen, og hvad det gør ved dig (slip for ømme led, poser under øjnene, væske i kroppen, ekstra kilo, dårlig hud, mavevrøvl, dårlig søvn, dårligt humør m.m.) .
 
DU SKAL UNDGÅ:
 
Salt: Uorganisk salt (den hvide salt der kommer fra en pakke der er rød/hvid for eksempel) giver åreforkalkning, oversur mave, overstimullerer binyrerne, forhøjet blodtryk. Undgå derfor alt der kommer ud af en pakke eller pose af færdiglavede madvarer og skift din salt ud til den fede naturhavsalt eller himalaya salt, da det er organisk og ikke har de ovenstående bivirkninger.
 
Hvidt sukker: stjæler B vitamin, forårsager stress. Er vanedannende.
 
Nikotin: Det æder c vitamin og jern. Er vanedannende.
 
Alkohol: Virkningen er en forgiftning, det stresser kroppen og sætter leveren på overarbejde. Er vanedannende.
 
Coffein: påvirker din hukommelse og perseption, øger kolesterol, irriterer maven, forstyrrer din søvn, hæmmer fordøjelsen. Er vanedannende.
 
Lotte <3
 
 
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Lotte Voigt Arnsted