Sådan en dag som i dag, hvor skibukserne for alvor ryger på fjernlageret og de brune, bare ben og bikinien rykker nærmere, så er det værd at huske at en smuk hud og en flad mave bliver lavet køkkenet.
Ugens afsnit i min telesummit - Body & Soulfood's Forårs Topmøde - handler om afhængighed og sukker bliver nævnt op til flere gange!
Suk...den søde tand!
Jeg behøver ikke komme ind på hvorfor det er smart at skære ned på sukkeret, eller blot eliminere sukker helt fra din hverdag, men jeg vil lige minde dig om at ALT sukker er skidt - også... og især kunstig sødestoffer. Kunstige sødestoffer er dårlige af andre årsager end sukker, men er også med til at vænne vores smagsløg til den grotesk søde smag, og holder os dermed på sukkervognen.
Sort set alle drikke du kan købe er fyldt med sukker, det gælder faktisk alt pre-fabrikeret mad, og det vil sige; alt mad du køber i en pose eller en æske, og som er forarbejdet fra fabrikken - og gæt hvad man kommer i light produkter i stedet for fedt???
Når vi kigger på varedeklarationen og der står fruktose så er det lige så skidt. Fruktose er en sirup udvundet af majs og som kun i meget sjældne tilfælde findes i en ikke- gen-manipuleret (GMO) version. Det er stendødt sukker og din krop er slet ikke god til at omsætte det - der er i bedste fald ikke noget som helst gavnligt i fruktose, og det er ikke mindre usundt eller skadeligt end rørsukker. Jeg foretrækker lokal honning, stevia og frisk frugt i små mængder.
Prøv at lægge mærke til hvad du spiser, og regn sammen hvor meget sukker du faktisk får om dagen (også af de kunstige sødemidler). Og nu ingen dårlige undskyldninger med det der med kunstige sødemidler, du har garanteret læst mere end en undersøgelse om hvor skadeligt det er!
Så hvorfor ikke bare skære sukkeret helt ud? Lyder det drastisk?
Også selvom du måske ikke har for mange kilo på sidebenene, så vil du meget hurtigt kunne mærke og se effekten og forskellen udvendigt såvel som indvendigt.
Jeg elsker når noget er enkelt, og især når det gælder sundhed, for det er så vigtigt og dog så uoverskueligt for langt de fleste. For det første at begå sig i supermarkeds-junglen, for det andet at sortere i strømmen af information om hvad der er sundt og hvad der ikke er. Kender du det?
Så for at gøre det overskueligt smider jeg lige 5 tommelfingerregler du kan overveje, og gør du det - så vil jeg garantere at du hurtigt smider vinterfedtet, får mere energi, sover bedre, husker dine drømme bedre, får smukkere hud, højere energi, bliver i bedre humør (og meget, meget mere) - kort sagt velkommen til dit nye sukkerfri liv (husk nu, det gælder også den kunstige).
- Drik vand! grøn the og vand med æbleeddike eller citron>>
- Spis meget mere grønt gerne råt - det er naturens egen fast food!
- Lav din mad fra bunden af friske råvarer, det tager ikke længere tid! promise!!
- Køb aldrig morgenmadsprodukter igen - nogen af dem indeholder op til 40% sukker og er det ikke i køkkenet, kan du ikke spise det!
I stedet: JUICING! og det er ikke appelsin juice jeg snakker om...
Det tager ikke mere end max 5 minutter at lave, og er en skøn måde at starte dagen på. Når du juicer grøntsager, (væn dig til det :) får du så meget "superpower krudt" og hver en celle i din krop vil elske dig for det. Der er masser af fiber i friskslynget juice, selvom det er flydende så får du så meget mad og næring så du ikke behøver meget andet indtil godt op af formiddagen. Hvis du bliver sulten, så ha’ en lille håndfuld mandler på dig, og husk at drikke masser af vand.
Bonus: din krop bliver mere basisk, hævelser, poser under øjnene, ømme fødder formindskes/symptomerne forsvinder og du skyller de “dårlige” østrogener ud af kroppen. Prøv denne drik fyldt med ganske almindelige grøntsager du garanteret kan finde hvor som helst.
Du skal bruge en saftpresser(saftslynge)
PRES/SLYNG
2 rå rødbeder - skrællet
2 gulerødder - hvis øko skal du bare skylle dem
en håndfuld Kål eller babyspinat (det kan være spidskål, grønkål, hvidkål)
tag pulpen ud af maskinen og gem den til aftenens madlavning (hvad enten du er til frikadeller, gryderetter, vege-burger, rawburger, kom i salaten, i supper - eller kom det i brød-dejen hvis du bager.
juice nu videre:
2 cm ingefær - skyllet
2 æbler
Absolut optimalt er det at blande 1 (rundhåndet) tsk. chlorella pulver (super detoxende, en portion købt i helsekosten varer mange måneder) og 2 spsk. flydende aloe vera (sørger for at du optager vitaminerne maximalt, købes samme sted) i den færdige juice.
Hæld saften på et stort syltetøjsglas (tomt rødbedeglas) eller flaske med skruelåg/patent-låg (Ikea har nogen til en 10’er) og tag det med dig på farten, drikkes med fordel med sugerør.
og til allersidst...
NUMMER 5. ...husk at vores biorytme, vores organer, ikke har det så godt med at vi spiser efter kl. 20 - så stræb efter at fylde dine aftener med kærlighed og kildevand og en god nats søvn!
Kommentarer
- #1
Birgitte 15-05-2013 10:48 Du er en engel til at skubbe til os "tunge" danskere. Jeg vil give mig selv en sundhedsdrik til frokost.
- #2
per 15-04-2013 19:42 god brugbar artikkel ......
1Dejligt at mærke din egen sundhed igennem det du skriver og måden du beskriver hverdagen på.
Tak