lotte voigt arnsted

  • HVOR GØR DET ONDT?
    05-05-2013
    Hvad er det rawfood kan som ingen anden "diæt" kan? og hvad er det der alkaline for noget? 2 gode spørgsmål jeg har fået og aldrig bliver træt af at svare på. Rawfood er mad der ikke er opvarmet til over 42 grader, det er vegansk (ingen animalske fødevare heller ikke mælkeprodukter). Sukker og almindelige melsorter er skiftet ud med frugt og naturlige sødemidler som stevia, og mel er lavet af frø og nødder. Bagning sker i en dehydrator og ikke i en ovn og maden bliver hverken stegt kogt eller bagt. Så det er en spræl levende diæt fyldt med smag saft og kraft, vitaminer og mineraler og selv et enkelt måltid er smukt og farvestrålende og vidunderligt at sætte tænderne i og skal ikke forveksles med en kur. Der er både fordel og ulemper ved at spise Raw og en af de største fordele er at det er basisk føde.  De fleste spiser og lever på en måde der gør PH værdien sur i kroppen og ligeså snart vi bliver lidt stressede eller belaster kroppen på forskellig vis så øger det syre balancen i kroppen ligesom animalske fødevarer, opvarmet mad, prefabrikerede fødevare, alle sødemidler, hvide fødevarer (sukker, pasta, ris, mel) er syredannende. En overvejende basisk kost (RAW), hjælper utrolig hurtigt og effektivt på gigt og andre ledsmerter hvad enten det er slid, alderdom, skader eller anden overlast der er skyld i smerterne, og selv livsstilssygdomme som diabetes 2 har vist sig dokumenteret at forsvinde efter bare 30 dage på rå kost.   Der er en perlerække af sygdomme som har vist sig at blive "sat tilbage" ved at indtage basisk mad, en af dem er cancer. Visse urter har, udover at være meget basiske også en vanddrivende effekt. Jeg snakkede med en naturvidenskabelig uddannet veninde om urterne brændenælde>> og, mælkebøtte>> som har en vanddrivende, og udrensende effekt og hendes kommentar var; ”The og kaffe er også vanddrivende!” Det er fuldstændigt rigtigt pga. koffeinen og et glimrende eksempel på hvordan vi stadig bedrager os selv når vi snakker helse. Det er nemlig ikke lige meget hvordan vi fjerner vandet/hævelsen, og det starter jo absolut der hvor det er mest logisk, nemlig at vi først finder ud af hvorfor vi har den hævelse. Måske er de første skridt om morgenen ulidelige fordi det gør ondt i fødderne. Det er som om vi har lært hinanden at det er en menneskeret og helt normalt at fjerne gener med konventionel medicin, kortsigtede løsninger, kirurgiske indgreb enten af nødvendige eller kosmetiske årsager. Det er normal opfattelse at det også er en menneskeret at spise alt det vi ikke kan tåle - ikke dyrke sport - eller dyrke for meget sport, drikke, ryge og overspise/underspise som vi lyster, sove for lidt, elske for lidt og fjerne skavankerne med en pille eller et indgreb. En basisk kost som rawfood, og en bevidst livsstil er absolut ikke kedelig – og det gør at det væske du er lavet af - dit blod - væsken i kroppen - som er det vækstmateriale kroppen hele tiden bruger til at skabe nye celler – er i den bedste form som overhovedet muligt.

 
Lotte Voigt Arnsted