Tilbage
Spicy, Sweet n' Sour Rispakker

Spicy, Sweet n' Sour Rispakker

Tilberedningstid : 40 Minutter
5 personer
Disse rispakker er en af mine yndlings retter. Hver bid eksplodere i munden med smagsnuancer fra alle verdenshjørner og med Rød spicy Hampedip til er det en fest. Du kan også hvis du ikke vil arbejde med risplader (kan fås i de fleste supermarkeder i den etniske afdeling, eller kinamarkeder og etniske grønthandlere) så kan du bruge store salat blade og pakke herlighederne ind i. Rigtig god fornøjelse.

Ingredienser

  • 2 gulerødder
  • 2 forårsløg
  • 4 bladselleri
  • 1⁄2 rødløg
  • 2 dl solsikkekerner
  • 2 dl rosiner evt. andre bær
  • 4 fed hvidløg
  • Saften af 2 lime
  • 3 cm ingefær
  • et drys salt
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 skvæt olivenolie
  • Smag til med honning (ca. 1/2 spsk flydende honning eller 1 tsk. fast honning)

Instruktioner

  1. Der er lidt snitte og rive arbejde i denne ret, til gengæld kommer du bare alt op i samme store skål som du får arbejdet dig igennem.
  2. Skræl og riv gulerødderne på det grove jern. Skær forårsløg i tynde lange strimler på langs. Skær bladselleri i tynde lange strimler, på langs. Skær rødløg i fine tern. Riv hvidløget på det fine af rivejernet. Hak ingefær i små fine tern. Hak mynte. Kom som sagt alt dette op i samme skål.
  3. Blend solsikkekernerne til en grov mel, blend ikke for meget fordi friktionen opvarmer melet og gør det til en klumpet masse - brug evt. pulse knappen. Kom så melet op i skålen med grøntsagerne.
  4. Drys med en anelse salt - ganske lidt - hæld rosinerne og limesaften i og tilsidst ganske lidt olie og lidt honning til at give lidt mere dybte.
  5. Bland det hele godt sammen enten med hænderne eller en stor ske, og lad det stå og hvile en 1/2 time så alle smagsnuancer kommer til at spille sammen.
  6. Læg en risplade på på et skærebrædt og dyp dine hænder i en skål med koldt vand og fugt så pladen med det vand der hænger ved dine hænder, gentag dette et par gange. Nu vil pladen langsom mens du arbejder med den blive blød og bøjelig. Læg lidt af fyldet i en række på den nederste del af pladen ind mod din mave og ca. 7 cm breden, og bøj så siderne ind over fyldet. Herefter rulles de stramt og anrettes straks på et fad. Fortsæt på denne måde til du ikke har mere fyld. Spises straks og jeg kan anbefale at de spises med Rød Spicy Hampedip.
Lotte Voigt Arnsted