|
|
|
Gylden Gude-Gudindedrik08-03-2016
Åh hvor er jeg træt af kulden...
Denne årstid får den stædigste side op i mig og tvinger mig til at finde nye tricks, for jeg lignede en forvitret krudtugle – JEG VIL HA VARME, FUGT OG ENERGI – og så faldt jeg over den her drik og har nu drukket den dagligt i et stykke tid – ja ja ja ja ja ja jeg elsker den…den smager fantastisk, ren kærlighed på kop. For mig gav det mig især fugten tilbage i huden, som i høj grad var tiltrængt. Og så har jeg siden efteråret haft uforklarlige hævede øjne som klart er en ubalance - what ever it is... så er symptomerne nu forsvundet.
Denne drik er anti-inflamatiorisk, god for cirkulationen og dit østrogen niveau, varmer helt ind i sjælen og er super god for en underaktiv skjoldbruskkirtel, kramper om natten og kolde hænder og fødder!
Ja…hvorfor la' vær?
Sådan laver du den super velsmagende drik:
Gylden Gude/Gudinde drik:
Lav først den gyldne pasta: 5 tsk sort friskkværnet peber 2,5 dl vand 1,25 dl Gurkemejepulver 5 spsk. Kokosolie Røres alt sammen sammen i en gryde og lad det så simre over svag varme i 5-7 minutter - rør med jævne mellemrum så det ikke brænder på (kom evt. lidt mere vand i).
Sluk for varmen.
Kom det i en beholder og lad det køle helt ned inden du sætter det i køleskabet.
Kan holde sig i 2 uger i køleskab.
Lav drikken:
Kom 2 dl kokosmælk og 1 dl vand i en gryde sammen en stor tsk. af den gyldne pasta. tilsæt kanel og honning efter smag.
God fornøjelse Hedeture, PMS eller lav Libido?6 Kommentarer 26-01-2016
Så er vi kommet et godt stykke forbi julen og alle de fristende godter, og i takt med at vi spiser, drikker og hygger os, så kommer der også lidt ekstra kilo på sidebenene - og for en del af os også andre bivirkninger: Hedeture (er du 45+ (M/K) og har spist/drukket for meget sukker, junk)
PMS (er du 13+ og udsat for elektronisk støj, junk food og for lidt søvn?)
Lav Libido (er du M/K, typisk mand 40+, kvinde 45+, stresset?) Så her har du et lille tip, som jeg har snakket om før: Maca (afhjælper hedeture, PMS, lav libido m.m.) Som du ved så tror jeg ikke på et "quick fix", men derimod på de små ting du kan gøre i din hverdag der hjælper PH værdien i kroppen (jo mere basisk jo bedre), gør kroppen mindre sårbar fordi du spiser antiinflamatorisk, og frem for alt tror jeg på, at det skal være let og udramatisk for dig at føle dig lækker og i balance uden at gå (særlig meget) på kompromis med din og dine omgivelsers livsstil. Så her er en af de nemme gode ting som hjælper hele familien M/K i alle aldre, og selvom jeg ikke er den store tilhænger af frugt smoothies (alt for meget sukker) så er den her smoothie så tilpas blød, sød, venlig og nem - enten som et mellemmåltid eller når sukkertrangen river i dig i de kolde vinteraftener.
Denne drik er stop fyldt med "goodies" jeg nævner blot nogle få af dens gode egenskaber :)
Til hele familien:3 bananer (god energi) 2 appelsiner (C vitamin) ½ liter kokosvand (min favorit...super hydrerende for dine celler, fjerner parasitter m.m. men du kan også bruge vand (det er macca'en der er hovedpersonen)) Korn fra 1/4 vanillie stang eller ½ tsk vanillie extrakt (ikke essens)(beroligende for nervesystemet) 2 tsk Maca (yderst effektiv mod hedeture, lav libido og PMS) Kom bananer og kokovand/eller vand i din blender - blend Skær skallen af appelsinerne og skær i tern, fjern kernerne! Kom appelsintern, vanillie og macca i blenderen - blend Giv hele familien et glas enten morgen, middag eller aften. *Maca kan også drysses på din morgengrød eller se min opskrift på Body & Soul Shake
Det som jeg troede var en rigtig sund og god start på dagen, er måske det stik modsatte?1 Kommentarer 02-02-2015 Kære Lotte,
Jeg skriver til dig, da jeg har stor tillid til din omfattende viden om kost og ernæring og håber på, at du kan hjælpe mig.
Jeg har læst at fruktose er usundt, da det lagres som fedt i leveren.
Vi laver smoothies hver morgen oftest med jordbær, blåbær, æble og en lille banan. Dertil kommer granatæblejuice og en frugt/gulerodsjuice, som hældes oveni. selvfølgelig med protein også.
Jeg har for nylig læst, at Kræftens bekæmpelse fraråder mænd at spise fiskeolie, da en stor svensk undersøglse sammenkæder omega 3 og prostakræft.
Jeg har givet min søn og hele familien fiskeolie samt puttet olie i vores smoothies også i flere år.
Det som jeg troede var en rigtig sund og god start på dagen er måske det stik modsatte?
Kan du hjælpe mig med at blive klogere på dette?
Tusind tak for hjælpen!
Mange hilsner fra Naya
Hej Naya, Tak for dit rigtige gode spørgsmål. Og tak fordi du passer så godt på din familie - det lyder som en dejlig juice.
Omega er en kompleks størrelse da det gælder om at få det helt rigtige forhold mellem omega 3 og 9, og det bedste forhold for mennesker -hvis det skal gøres nemt - er valnødder, avokado og i chiafrø.
Til dit spørgsmål omkring at give drenge/mænd Fiskeolie, og om det er skadeligt i henhold til svenske undersøgelser i forbindelse med prostatakræft, så vil jeg starte med at sige at jeg godt kan forstå det kan være svært at gennemskue sundhedsbranchen, da der altid på den ene side er en udbyder og på den anden side en opposition til kosttilskud/helsekost, og et eller andet sted i midten kan der være en sensationslysten medspiller. De undersøgelser der bliver lavet kan også være svære at gennemskue da det aldrig helt er gennemskueligt hvem der leder undersøgelserne - altså hvilke interessegrupper der står bag.
Jeg læste en artikel om at man skal passe på med fiskeolie hvis man har en aggressiv prostatakræft, og det giver god mening for mig af denne årsag:
For en del år siden faldt jeg over en tysk læge Dr. Max German’s egen forskning vedrørende olier og kræft. Han fandt ud af at fedt, også de gode olier - fremmer væksten af tumorer - lige på nær een olie, nemlig hørfrøolie (han havde ingen aktier i denne olie).
Så denne undersøgelse du omtaler lyder genkendelig. Selvom disse gode olier er rigtig gavnlige for os når vi er raske, så er der noget der tyder på at det er værd at undgå hvis man er syg af cancer. Denne undersøgelse jeg hentyder til er dog af ældre dato, og der er siden kommet andre olier til, som ikke var så udbredte i vesten dengang men som har fået fin omtale siden (hans undersøgelser startede i 1920) - her tænker jeg på chiafrø, som reagerer meget lig hørfrø - samt hamp/Cannabis og kokosolie.
Men bottom line er at du absolut ikke skal bekymre dig - du har en rask familie.
Når det så er sagt, så vil jeg give mit bud på omega "problematikken": Det er altid godt at variere mellem de forskellige omega kilder og bruge dem varieret ligesom resten af jeres kost. Og forholdet mellem omega 3 og 9 er altså lidt vigtigt og som nævnt så er valnødder, avokado og chia dem der løber af med sejren hvad forholdet indbyrdes angår.
Du behøver ikke have alle de her olier i huset på en gang, men når den ene er sluppet op - så køb den næste fra listen. Varier mellem følgende i dine smoothies, både for at få omega og for at kunne optage de fedtopløselige vitaminer som A, D og E - men det behøver ikke være i olieform – det kan også være en lille håndfuld græskarkerner (afhjælper prostatakræft forøvrigt) eller andre nødde/ kerner som du drysser i smoothien eller spiser ved siden af.
Brug også: Kokosolie (nemmest at arbejde med hvis i varm væske
Mandelsmør
Hørfrøolie
Hemp olie
Koldtpresset Oliven olie
Avokado – enten som olie eller hele frugten.
Chia frø
Hvis du bruger Chia, som jeg varmt kan anbefale, så kom en spsk. Chiafrø i den færdiglavede smoothie - rør rundt med en ske (blend dem ikke) og lad det trække i 10 min. Væsken bliver lidt tykkere af frøene, da de trækker meget væske til sig, og så er det faktisk lidt lækkert og godt til at sætte enzymerne i maven i sving, at man kan tygge lidt på frøene. Chiafrø er til og med også en af de bedste veganske proteinkilder, og frøene har som før nævnt den optimale omega sammensætning.
For at erstatte det gode fra fiskeolien kan du i stedet få dine E-vitaminer blandt andet fra mandler, avokado og grønbladet grønt
Og du får A vitamin blandt andet fra gulerødder og grønbladet grønt – ja… fra alle orange og grønne fødevarer.
FRUKTOSE
Til dit spørgsmål om fruktose så tror jeg du har læst om den industrielle fruktose som er ren fruktose udvundet af sukkerrør, majs og roer. Denne sukkerform hører ikke hjemme i kroppen, og det sætter leveren på overarbejde, giver den omtalte fedtlever, overvægt, ”kuk” i din forbrænding og så får det skyld for at være med til at give diabetes og mange andre livsstilssygdomme.
Efter min mening så har ’tilsat fruktose’ intet at gøre i fødevarer, og det har et misvisende og et eksotisk klingende navn der leder tanker hen på frugter. Som sammenligning så er den almindelige sukker du bruger i køkkenet halvt fruktose og halvt glukose og lige glukose er noget kroppens celler rent faktisk kan bruge. Jeg vil hellere spise almindelig sukker end jeg vil spise den omtalte industrielle fruktose.
Der er til gengæld ikke noget galt med den sukker der er i friske frugter – frugtsukker, som ikke skal forveksles med ’tilsat fruktose’ som er den industrielle fruktose. Altså ser du på en vare at der på indholdet står fruktose, så er det 'tilsat fruktose' og dermed et ’NO GO’ i min verden.
Spis bare masser af frugt, men husk at sukker er sukker, også selvom det kommer fra en naturlig og frisk kilde.
Jeg anbefaler at lave smoothies på så lidt frugt som muligt og altid frisk frugt og ikke fra karton.
Jeg anbefaler at bruge så mange bær (frost)og grønt som muligt, og det er et godt valg at søde med banan, da det er en genial superfrugt i sig selv.
Jeg anbefaler også at man vænner sig til at lave grønne smoothies på en base af grøn tea eller agurk – og så noget grønbladet grønt, selleri, avokado o.s.v. Skal der sødes så prøv med pære, agave sirup måske rød peber eller gå helt fra det søde - gør den syrligt med citron eller lime i stedet - og giv den lidt bid med ingefær eller/og chili.
Men har du børn i huset så er det de søde smoothies der glider ned, og du kan med fordel prøve at blende en smule havregryn med i drikken - eller komme de omtalte chiafrø i.
Se også www.bodyandsoulfood/opskrifter hvor jeg har postet smoothies fra min bog ”7 dage Raw” som er den opskriftssamling du får når du deltager på Body & Soul Food’s retreats. Klangmassage mod stress1 Kommentarer 08-11-2014 Jeg har haft fornøjelsen af at snakke med klangmassør Mayaya Louise Schubert.
I dette interview kan du høre hvordan og hvorfor klangmassage hjælper på stress.
Mayaya fortæller også om lydmeditation og hvad det kan bruges til.
De 20 ting jeg spiser6 Kommentarer 27-08-2014
Du som kender mig ved at jeg har et mantra der hedder:
”Alt du spiser, skal være bedre end at lade vær” en lettere løftet pegefinger, men en voldsom god regel hvis du står og skal give dig selv en helbredsmæssig opgradering.
Men hvad spiser jeg så selv?
Jeg har lavet en liste over de 20 superfoods som jeg altid har i huset, og som jeg stort set spiser hver dag.
Meget af det jeg spiser er helt almindelige fødevarer, men de har alle en rensende effekt, og gør at jeg som 40+ ikke har poser under øjnene, ømme fødder og led når jeg vågner om morgenen, samtidigt med at jeg holder blodsukker, hormoner, hud, hår og negle i topform.
Den her måde at spise på gør at jeg slipper for at køre indenom tankstationen eller 7eleven og proviantere med noget semi smoothie-sukker-shit og en grovbolle...for det holder ikke!
Så selvom det er lidt langt - det der kommer nu - så vil du få posevis af cowboy tricks til nemt, og forholdsvis billigt, at komme godt igennem selv den sejeste dag på farten. Og til familien derhjemme, hvis du som jeg har masser af dage, hvor du gerne vil gøre det nemt, så spis blot hvad I plejer men glem ikke det grønne drys og stoplysgrøntsagsfadet - rå grøntsager i røde, gule og grønne farver, det glider nemlig ned hos børn i alle aldre :)
20 ting jeg spiser:
Kål: Er fyldt med fiber, antioxidanter, vitaminer og mineraler og er den bedste vitaminpille i verden. Spis det råt og lav en fest med den dressing du vælger, (se også mine opskrifter) og gerne med nogle af de nedenstående ingredienser. Men det behøver ikke at være så besværligt - en tyk ”skive” spidskål når du er sulten eller er på farten, er genial - det kan børn også godt li’. Men jo grønnere kål, jo bedre – grønkål er absolut min favorit.Æbler: Nu er det æble-tid, og se om du kan finde et ikke sprøjtet træ, du kan høste fra. Jeg spiser æbler i små tern på mine rå havregryn og med masser af superfood (valnødder, mandler, hemp skaller, bipollen, kokosflager) og så kommer jeg piskende koldt vand over og lader det stå lidt, mens jeg er i bad eller på morgentur med min hund. Når jeg er tilbage så er alle nødder og flager sprællevende, sprøde og saftige og det er en fest for mund og krop.Mandler: Har et højt indhold af calcium, magnesium og E-vitamin og er en god proteinkilde. Jeg laver mandelmælk som jeg bruger som base til superfood smoothies, laver skønne patéer af pulpen(se opskrift) pulp er det fra-siede overskudskrømmel fra mandelmælken,. Jeg kommer mandler på min morgenmad som det står ovenfor. Jeg har også ofte lidt mandler i lommen hvis jeg ved jeg ikke kommer i nærheden af andet end 7eleven og tankstationer i noget tid, og er der lavvande i kassen så er en håndfuld solsikkekerner også godt til den lille sult.Valnødder: Valnødder har for mennesker den mest perfekte sammensætning af omega 3,6 og 9, det er nemlig ikke ligemeget hvordan forholdet af disse fedtsyrer er. Jeg spiser dem på morgenmaden, som snack blandet med raw cacaopulver, mandler og rosiner eller på salater. Avokado: gør det nemt – en rugbrødsmad med avokado og friskkværnet peber er noget af det bedste, og på farten er avokadoen genial. Jeg skærer blot avokadoen over (uden at dele den) og så i en lille pose. Du behøver ikke nogen teske når du spiser den, det var noget vi gjorde i 80’erne – du klemmer bare avokadokødet direkte ind i munden – for eksempel lige før du skal træne, eller på andre tidspunkter hvor du har brug for at holde dit blodsukker i ave. En avokado, lidt mandler og en gulerod, evt. en klapsammen rugbrødsmad med banan – det er den nemmeste madpakke i verden. Rødbeder: skal juices, eller de bliver kørt på spiralizeren og spist med revet ingefær og så en håndfuld solsikkekerner eller valnødder drysset over. Det behøver nemlig ikke være så omstændigt! Rødbeder er geniale før, under og efter træning, er en seriøs cancer fighter og fyldt med antioxidanter. Blåbær: Spiser jeg hvis jeg laver morgengrød (en af mine morgenmadsfavoritter) direkte fra fryseren og så med masser af superfood på – valnødder, raw cacao, hemp pulver, macca, rosiner, bipollen, gojibær og masser af revet ingefær. Eller jeg laver raw kakaomælk lavet på mandelmælk, blåbær og agave sirup – så en tur i blenderen og værsgo’, ren superdrik!Broccoli: You know…genial superfood – jeg skærer buketter ud og derefter i tynde skiver og hælder en sur/sød dressing over - gerne lavet med ingefær, citron, honning, hvidløg, lidt himalaya salt og kardemomme. Så en håndfuld gojibær eller tranebær og til sidst et drys cashew nødder. En af mine absolut favoritter. Der er dog nogen der synes de får lidt kvalme af at spise rå broccoli, det er lidt hårdt for maven, og jo ældre du er, jo sværere er det at fordøje råt! Er det tilfældet, kan du dampe broccolien, den mister ikke nævneværdigt af sine sunde egenskaber ved denne behandling, og jeg elsker dampet broccoli med olivenolie og masser af fintrevet hvidløg - samt et lille drys himalayasalt. Ruccola: er en urt og dens mørkegrønne farve afslører dens gavnlige egenskaber – spis så grønt og gerne så mørkegrønt som muligt. Ruccola er nem, saftig og fuld af smag - derfor er det en af mine salatfavoritter, og jeg spiser den i store mængder med frugter som melon, ananas, mango, avokado eller æbler og enten bare med en god olivenolie eller trøffelolie (passer overraskende godt til frugter) parmesan eller gærflager. Gær-flager kan købes i helsekosten og er ikke-aktivt gær med et højt indhold af bla. B vitaminer og som giver smagen umami til maden.
Hvidløg: Jo mere hvidløg jo bedre! Jeg kommer minimum 2 fed hvidløg i alle dressinger. Det er også helt vidunderligt i skiver på en tomat-mad - et helt fed (mindst) – eller sammen med æble som aftensnack er det genialt. Sidstnævnte er ganske gavnligt i tilfælde af snue, influenza og andre lignende kæppe i hjulet. jo mere hvidløg du spiser i det daglige, jo mindre lugter du af det! Persille tager desuden lugten.
Ingefær: Som før beskrevet så spiser jeg det i store mængder på min havregrød om morgenen, fintrevet, og så kommer jeg det i stort set alle dressinger – ingefær og hvidløg er de bedste venner og jeg sørger for at de følges ad dagligt! Det er ultra antiinflamatorisk og godt for ledene.
Grapefrugt: Er en meget basisk frugt og er genial at starte dagen på – hvilket jeg ofte gør som det første.
Grøn tea: En fantastisk drik morgen, middag og aften - både til mad, til at varme mig på, køle mig på og som base til smoothies. Jeg laver smoothie af grøn tea, macca, bær, kokosolie, hemp skaller, hybenpulver, bipollen, raw kakao og honning - total superfood bombe af aller bedste og nemmeste slags . Hemp: Hemp pulver er en super proteinkilde og er blandt de 10 største superfoods, god i smoothies. Skallerne er drøn lækre på morgengrøden og på salater, eller lav power kugler af tørret frugt (bløde dadler) lidt chlorella pulver - lav kugler - og tril dem i hemp skallerne. Raw kakao: Nr. 1 superfood som skal spises i store mængder, der er masser af gode ting i bla. et højt indhold af magnesium. Er du lækkersulten så dyp en banan i den rå kakao. Jeg kommer det på morgengrøden og altid i superfood smoothies. Og så er der jo alle de skønne raw desserter blandt andet min favorit - raw chokolade mousse lavet på avokado og raw kakao. Se også min double chokolade tærte under opskrifter her på siden, den tager ikke mange minutter at lave!Citroner: Næsten hver morgen drikker jeg i stedet for kaffe en kop kogt afkølet (lunken) vand med saften af en halv citron, et drys cayenne peber, ½ spsk honning og 1 tsk gurkemeje. Æbleeddike: Æbleeddike holder dit blodsukker i balance og gør kroppen mere basisk - og så er det faktisk et rigtig godt alternativ til vine eller en læskende øl -ja det lyder lidt mærkeligt for intet kan erstatte den kunst der ligger i et godt glas vin eller en velbrygget øl - men den syrlige og fermenterede smag og effekt kan være rar og læskende i perioder hvor du holder alkoholen ude. Honning: Honning og alle andre bi-produkter er ufattelig gavnligt for os. Det er antibakterielt og en vigtig superfood når du er 45+ M/K. Jeg spiser ikke sukker men søder med honning, og er til gengæld ikke spor nærig med det. Det er også det sødemiddel jeg tilbyder mine børn og gæster af alle slags. Lige nu er der frisk slynget honning på hylderne – find en lokal honningpusher og giv penge for ”skidtet”. De helt almindelige honninger er der ingen grund til at købe, da bierne som regel er blevet fodret med sukker. Den lokale honning indeholder antistoffer der er gode i forhold til lige det miljø du bor i, med den forurening og andet skidt der hører til dit område - det er teamwork så det vil noget! Løg: Der er masser af svovl i løg, og svovl er faktisk noget vi ikke får helt nok af. Det er godt for brusk, hår, hud og negle. Jeg kommer løg i alt mad jeg laver, og skærer også tynde skiver af skalotteløg og drysser over salaten. Er du syg, eller har et sygt barn – også influenza – så blend en masse løg, kom det i en skål og stil skålen i soveværelset hos patienten. Dette renser kroppen gennem luftvejene og forhindre også at andre bliver smittede. Persille: Det grønne drys kommer jeg på alt…det er pænt og gavnligt og en god vane til dine børn, dig selv og alle dem du holder af. Persillepesto lavet på en god olivenolie, gærflager (eller parmesan) og paranødder eller maccadami nødder, citron, himalaya salt og fintrevet hvidløg - er vidunderlig som sauce til hvad som helst af vegetarisk eller animalsk karakter - eller som pesto til raw spagetti (squash kørt på spiralizer), se også andre dressinger med masser af persille i mine opskrifter. Hvad er de 10 fødevarer du spiser aller mest? og har du nogen gode nemme hurtige - to go - tricks af sund og gavlig karakter så post dem gerne nedenfor - det vil jeg ELSKE... Driv parasitterne ud!Skrevet af Lotte Voigt Arnsted 131 Kommentarer 20-08-2014
Hvad, hvordan og hvorfor?
Har du været på ferie og gået på eventyr i de dejlige egnsretter fra gadekøkkener, og har du taget for dig af frugt og grønt lige fra markedet? eller måske har du bare skønne pelsdyr i hustanden, spiser rå fisk, eller er du blot offer for dårlig håndhygiejne i kantinen?
Det er ikke til at undgå dem – parasitterne - men der er til gengæld meget at gøre ved det.
Kroppen bekæmper selv de fleste parasitter, fordi din krop er designet til at passe på dig, men vores moderne livsførelse og den, desværre helt "almindelige" forurening du bliver udsat for, er faktorer der gør at du ikke bekæmper de små bæster så godt som du burde, og dermed kommer i risikogruppen, for sygdomme du ikke gider at have. Uden at skulle male fanden på væggen, så er det blandt andet sygdomme som cancer, der kan skyldes parasit angreb i indvoldene.
Det er en rigtig god ide at sørge for at parasitterne bliver jaget på porten i ny og næ. Som sagt så kan en sund og stærk krop sagtens finde løsningen selv og udstøde parasitterne, men der kan opstå problemer hvis din krop indeholder propyl alkohol, tungmetaller, arsenik, radon, PCB og andre toxiner, som vi får gennem cremer, ikke økologiske grøntsager, kød, fisk, flaskevand, sodavand/danskvand, koffeinfri kaffe, sukker, morgenmadsprodukter, mundskyld, shampoo og meget mere .
Parsitterne lever nemlig normalt i tarmen, men hvis vi har små læsioner, hvilket vi har fra tid til anden, så er der risiko for at nogle af de tusindvis af æg fra parasitterne, går med blodbanen og bliver udklækket i eksempelvis leveren, og hvis du ikke er i stand til naturligt at bekæmpe parasitterne på grund af ovenstående forurening, så kan det resultere i de alvorlige sygdomme.
Det er derfor ikke uvæsentligt at sørge for at detoxe, så du ikke render rundt med ophobede giftstoffer, tungmetaller, østrogener og propyl alkohol i kroppen, som er med til at få dine hormoner ud af balance, gør det svært for dig at tabe dig, holde vægten, svækker dit immunforsvar og gør det svært for din krop at bekæmpe parasitterne af sig selv.
Jeg er stor tilhænger af at detoxe mildt men effektivt hver gang vi skifter årstid, så det er ved at være tid - efteråret står for døren!
Så lad os starte med at bekæmpe parasitterne. Her er hvad du kan gøre i det daglige med helt almindelige ting fra dit spisekammer
Papaya: Dræber de fleste almindelige orm og indvoldsorme. Hvis du er den lykkelige globetrotter, og kommer til et land hvor papayaen gror, så kan du med fordel spise så meget papaya du vil og kan - dagligt.
Kokosvand: I de varme lande hvor kokosnødderne gror giver man børnene kokosvand netop for at bekæmpe parasitter. Drik det som det første om morgenen og fast derefter i 4 timer.
Cayennepeber: Hjælper med at frastøde parasitterne. Erstat din kaffe med en kop kogt (altså ikke fra den varme hane), lunkent vand Max 80 grader med 2 knivspids cayenne, ½ tsk. øko gurkemeje, saften af ½ citron og sød den efter smag med god lokal øko honning. Drik som det første om morgenen - det er stærke sager der tænder godt op for dine endofiner og din forbrænding som bonus.
Granatæble: Dræber parasitter i tarmen.
Timian: Renser systemet for orm. Nu er sæsonen ved at være slut, men har du en busk på altanen eller i haven så spis løs af den nu. Du kan evt. lave en dressing af ½ dl koldpresset olivenolie, en hel håndfuld timianblade - hakket, et drys salt, saften af en ½ citron og sød med 2 tsk. honning. Hæld dressingen over sprøde salatblade og enten rå eller grillede peberfrugter. Det er et himmelsk måltid. Du kan også lave pesto og spise som dip til rå gulerødder, blomkålsbuketter og agurkestænger. Spis masser af timian hver dag i en uge.
Variér mellem de forskellige fødevarer, tag en kur en gang i mellem hvor du overdriver en af de ovenstående superfoods. For eksempel spis masser af timian i 7 dage. Næste gang du tager en kur så prøv med hvidløg derefter kokosvand o.s.v. Spis altid råvarerne friske og økologiske.
Når du spiser eller drikker noget der er gavnligt for dig (Folk Medicine/superfood) så hold ind imellem en pause. Kroppen vænner sig nemlig til at du indtager den pågældende superfood/Folk medicine, og dermed mister det sin kraftige virkning – det er stadig sundt og bedre end at lade vær’, men hvis du spiser i forhold til at helbrede dig selv, eller for at få meget store sundhedsmæssige fordele, så kan det anbefales at holde pause ,og variere mellem forskellige urter og fødevarer. Hermed får du det optimale ud af alle de skønne og gavnlige gaver dit spisekammer byder på.
God fornøjelse
Lotte
Oil-Pulling - daglig detox - hold din mund sund og frisk!Skrevet af Lotte Voigt Arnsted 4 Kommentarer 18-06-2014
Oil Pulling
Sidste gang jeg var hos min tandlæge måtte hun overgive sig og spørge hvordan jeg bar mig ad med at lave så minimal tandsten - stort set ingen. Jeg ved at det ikke er noget der ligger til familien, men for et par år siden fortalte helse “guruen” David Wolfe om “oilpulling” et ord jeg var stødt på 600 gange tidligere, men som lød besværligt, tidskrævende og underligt.
Tidens tand...
Selvom jeg godt ved at de fleste af jer ikke bliver ældre - så bliver JEG det! jeg er født i 1965 så du kan selv regne ud at jeg er en voksen kvinde. Der findes utrolig mange hjælpemidler til at fixe tidens tand - i bogstavligste forstand - men for mig er tandblegning og blottede tandhalse ikke en option.
Din mund er et koralrev...
Du kan sammenligne din mund med det fineste koralrev, og hvis du nogen sinde har snorklet ved et rev, som er skambrugt af turister uden respekt for revets skrøbelige natur, så har du også oplevet den grå og slukkede masse af dødt rev, der hvor der engang var alverdens smukke fisk og skønhed i kaskader med bølgende vegetation i alle farver og former. Jeg ved godt hvilken slags mund jeg vil have hvis jeg skal vælge mellem de to muligheder. Og jo naturligere jeg kan bevare mig selv i topform jo bedre.
Kys og smil
Et bredt smil og mange gode kys er jo som bekendt noget af det bedste vi kan få, så hvordan kan du optimalt gøre din mund frisk og velfungerende, så du har den rette fugtighed, så dit tandkød har de rette betingelser for at forblive smukt og sundt og så du har en morgenånde som et nyfødt barn?
Optimal og holistisk mundpleje
Mit bud er Oilpulling som du her får opskriften på. En naturlig, sund og efter min erfaring optimal pleje og omsorg for vores elskede udtryks- og sanseorgan - munden. Det er en flere tusind år gammel metode, der har sin oprindelse i Indien.
Er også en daglig detox treat
Og det er ikke kun munden der bliver sundere af denne metode, det siges også at have en positiv effekt på migræne, astma, bronkitis, gigt, diabetes, caries, blødende tandkød, smerter i kæben, løse tænder, hjerte og nyre sygdomme, hormonelle forstyrrelser og meget mere. Det skal lige nævnes at det ikke erstatter det årlige tandlægebesøg, men jeg vil næsten lægge hovedet på blokken og påstå, at det bliver et mere fornøjeligt og mindre bekosteligt besøg i fremtiden.
Du skal bruge følgende:
Olie- der er tre slags olier du kan vælge imellem: Kokosolie - denne olie er optimal fordi den har utrolig mange sunde fordele, helsemæssigt er den at foretrække ved andre helings processer end blot mundpleje. 1 spsk med top. Sesamolie - denne olie er også optimal pga. dens sunde fordele. 2 spsk. eller hvad der er behageligt at have i munden uden at være for lidt til at skylle rundt med. Øko solsikkeolie - denne olie er optimal fordi den er billigere og mere smagsneutral, end de andre olier og kan købes i et hvert supermarked. 2 spsk. eller hvad der er behageligt at have i munden uden at være for lidt til at skylle rundt med.
Tandbørste du KUN bruger til dette.
Tandtråd selvfølgelig uden flour.
Himalaya salt - bare et drys - opløst i lunkent vand til at skylle efter med.
Sådan gør du: Kom olien i munden og skyld så munden, ved med lukket mund at bevæge dine kæber op og ned som i de gode gamle dage da vi fik de forfærdelige (og giftige) flour skylninger i skolen. Metoden har som bonus en detoxende effekt forøvrigt, og trækker toxiner og bakterier ud fra kroppen - så PAS PÅ DU IKKE SYNKER NOGET AF DET.
Processen
Du skyller munden mellem 5 og 15 minutter hver dag, hvis du har problemer som kræver lidt ekstra opmærksomhed, så anbefales det at gøre 2 gange om dagen. Optimalt er selvfølgelig så længe som muligt. Jeg gør det om morgenen samtidig med at jeg høre en podcast, læser en artikel eller checker min mail og sociale medier - på den måde går de 15 minutter hurtigt. Du kan også gøre det samtidig med at du går tur med hunden eller smører madpakker, er i bad eller hvad du nu har af rutiner om morgenen. Når tiden er gået spytter du olien ud - OBS hvis du bruger kokosolie så spyt det ud i skraldespanden og IKKE i toilettet eller vasken - det stopper nemlig afløbet helt til, de andre olier har ikke den tendens.
Skyld munden grundigt i vand og børst så tænderne med tandbørsten (som du kun bruger til denne rutine), brug tandtråd og skyld så til sidst med saltvandsopløsningen.
Det er det! - børst endelig ikke munden efter med tandpasta så er det spild af tid og ødelægger hele processen. Om aftenen kan du i stedet for at bruge tandpasta med fordel bruge bagepulver. Dyp tandbørsten i bagepulver og børst tænderne. Dette bleger dine tænder på en ikke-skadelig måde og holder din mund frisk og sund.
Frisk mund
Hvis du mangler den dejlige mintsmag så invester i nogle naturlige myntedråber. Du vil dog opleve at din ånde og smag vil være meget forbedret efter kort tid med denne metode, det kommer selvfølgelig an på hvad du ellers spiser og drikker.
P.S. du HAR tid!
Hvis du synes denne metode virker for bøvlet og tidskrævende så husk at din hverdag hele tiden bliver nemmere og nemmere på mange andre fronter - det er dejligt at bruge tid på sig selv - nyd det!
Rigtig god fornøjelse. Lotte Er du bange for at sadle om?Skrevet af Lotte Voigt Arnsted 23-04-2014
Det sker at jeg gir' f….. i det hele, og spiser og drikker som om jeg ikke vidste bedre - og det ender med at jeg kort efter befinder mig i en nedadgående spiral og tvivler på alt jeg ved, kender til og har lært, alt imens jeg minkler med de seje drenge og piger der hygger sig med alt godt fra hylderne. "Hul i" om der bliver hostet lidt og at det kræver et par panodiler - og "hul i" at være vidne til vinterdepression og angst - for ligeså snart man kommer hen over middag - eller frem til maj måned - så er de igen i tip topform. Hvor det dog føles godt at være i livet - med hænderne godt nede i skidtet - mit sociale væsen krævede det.
Måske sidder du og smiler lidt i "skægget" og tænker "ja selvfølgelig" ingen kan leve så helligt, være så positiv, balanceret, sund? Ja! det er den selv samme skeptikker inde i mig der lod min indre rock'n roller komme op i mig, med et rungende "YOLO".
Jeg er stor fortaler for at være autentisk og tro mod sig selv. Jeg skal ikke fortælle Leif fra havnen at han bliver mere lykkelig af at leve 120 år og stoppe med at drikke bajer, og måske kan jeg lære mere af ham om lykke end han kan lære af mig? Jeg påstår ikke at man bliver lykkeligere af at stræbe efter et liv i balance, på samme måde som jeg vælger det, men jeg tror på, at man skal lytte til sin indre stemme og følge med den i tykt og tyndt - tag en dyb indånding og vær dig selv - altid.
Hvorfor kommer den gamle rock’n roller så op i os og smækker de gamle laster på bordet som et par veludtrådte bikerstøvler?
Ja...hvad MIG (mig, som i Lotte) angår så har jeg fundet ud af, at når jeg hoppede i havnen og rullede min indre rock'n roller ud, så handlede det MINDST om hvad jeg selv havde lyst til, det handlede om hvad jeg troede mine omgivelser forventede af MIG. For ikke nok med at jeg er sund - jeg er også "Large" og "rund" og har ingen pegefingre oppe. Hvis jeg var ærke hellig i alt hvad jeg gør, er det så sandsynligt at kunne bevare at være så "large", og kan jeg overhovedet bevare den menneskelighed og "jeg kender det godt" attitude i det jeg inspirere, underviser i og motivere til, noget der virkelig giver resultater og som du kan mærke giver mening helt ind i hjertet. Og hvem skulle jeg dog så minkle med, hvad med mit sociale væsen?
Jeg har med tiden, ved at lytte til min egen krop, og ved at turde gå all in, fundet ud af at der er intet mere rock'n roll end at have så meget energi og nærvær så man kan danse til den lyse morgen bare på raw cacao :) eller bare være høj på livet og mærke at man blot får mer' og mer' og mer' af god gammeldags feel good - inside out - nogen gange skal jeg minde mig selv om det - men det er lang fra kedeligt - det er lyst til livet! life is good...
Hvad med dig? Hvad holder dig tilbage? Semi Raw PåskeægSkrevet af Ina Persson og Lotte Voigt Arnsted 1 Kommentarer 16-04-2014 Jeg har fået tilsendt denne dejlige opskrift på semi RAW påskeæg af Ina Persson. Ina bor i Sverige og har en masse dejlige fritgående høns, så for hende er det naturligt at bruge de æg. Læs mere om Ina's historie nederst.
Vil du lave disse påskeæg helt RAW kan du istedet for æggehvider bruge kokosolie, brug blot 1-2 spiseskefuld til at samle massen med.
RIGTIG GOD FORNØJELSE.
(semi) RAW PÅSKEÆG
Mandelmel
300 g 1 æggehvide (gerne pasteuriseret)
(eller kokosolie red.) 50 g dadelpuré (dadler blendet med vand til ensartet masse) Blend dadler med vand till en ensartet masse.
Mix mandelmel, æggehvide og dadelpuré i en skål - det er lettest med fingrene.
Inden man former til æg kan man blande smag i. Jeg har lavede 4 forskellige slags: kakaonibs, kaffe, nød i midten og cognac.
Stil dem i fryseren eller køleskabet indtil de skal dyppes i chokolade, det giver det bedste resultat. Chokolade:
½ dl kokosfedt
1 dl kakaosmør/fedt
½ tsk vaniliepulver(ikke sukker)
3 spsk agavesirup
4 spsk raw kakao Smelt kokos- och kakaofedt i vandbad. Rør vanilien, agavesirup och raw kakao i.
Dyp æggene en til to gange.
Kan stå i køleskabet i op til 4 uger, hvis de får lov at stå så længe.
Ina Persson
Om Ina Persson: Efter 3 år i smertehelvede og 23 år med en drillende overvægt, har jeg nu fået den sidste brik i mit store puslespil. Eller faktisk er det to, detox og raw. Efter mit møde med Lotte i januar, har jeg lært at detoxe og lave raw food, og med de studier jeg allerede havde gjort om mad og dens effekt på vores kroppe, har jeg tabt 13 kilo hvilket har været umuligt før, uanset hvad jeg har gjort. Men det bedste er at jeg næsten er smertefri, kan leve normalt igen og har tonsvis af overskud.
INA PERSSON
2. skridt til et sundere livSkrevet af Lotte Voigt Arnsted 15-04-2014 Foråret er som sagt det helt rigtige tidspunkt at rense ud og være god ved dig selv. Meget mere sollys, varmere grader og masser af blæst. Snart kommer alle de fantastiske råvarer der er spængfyldt med energi og næring.
Og mens vi venter kan det være en god ide at lave en forårsrengøring ikke bare af din lever>> men det er også tid til at smide alt det ud du ikke behøver.
Jeg faldt lige over en HOLD DIG LANGT FRA liste over fødevarer og drikke fra Kri international teacher training, som beskriver følgende ikke overraskende fødevarer og drikkefødevarer, vi skal holde os langt fra.
Når vi snakker sundhed og hvad der er det rigtige -at spise- og -ikke spise-, så er listen lang og for de fleste en jungle. Det synes, for det ikke trænede øje, næste umuligt at spise noget hvis man skal passe optimalt på sig selv - lige på nær KÅL.
Jeg, som altid prøver at finde den mest naturlige og nemmeste måde at holde os sunde, glade og virile på, vil her gå stik imod mine principper og komme med en løftet pegefinger og minde om de fødevarer og stimulanser vi skal begynde at tage stilling til - at holde os fra. AV!
Ja nu når jeg har rodet mig ud i det - så får du her listen - du ved det hele i forvejen men læs alligevel.
Bivirkningerne er som bekendt endeløse, men på denne liste fra Kri teachers training er der måske nogle bivirkninger du ikke kender i forvejen, og som måske er det der giver dig mening nok til at skære drastisk ned.
Livet i øjeblikket kræver lidt mere af os end normalt, og for at kunne holde til det, og bevare en god og høj energi, så kan det anbefales en gang for alle at gøre noget ved det - ved dig. Vær rigtig god ved dig selv!
Selvom det er helt selvklare ting vi skal undgå, så hænger det uløseligt sammen med vores moderne livsstil og vores måde at hygge os på. Der er heller ikke noget nyt i det. I takt med at du, hvis du ændre dine drikkevaner, (se 1. skridt til et sundere liv) får det bedre, og virkelig kan mærke forskellen, så håber jeg også dette vil være motivation nok til at tage det næste skridt og tage stilling til at eliminere nedenstående "luksusvaner" (næsten) helt.
Det føles godt at kunne nappe en latte, et glas champagne eller en tur i hegnet, yndlings desserten o.s.v. med den vished at din krop sagtens kan magte det, fordi din krop arbejder for dig og ikke imod dig. Bedst af alt er, at du så tydeligt vil mærke forskellen, og hvad det gør ved dig (slip for ømme led, poser under øjnene, væske i kroppen, ekstra kilo, dårlig hud, mavevrøvl, dårlig søvn, dårligt humør m.m.) .
DU SKAL UNDGÅ:
Salt: Uorganisk salt (den hvide salt der kommer fra en pakke der er rød/hvid for eksempel) giver åreforkalkning, oversur mave, overstimullerer binyrerne, forhøjet blodtryk. Undgå derfor alt der kommer ud af en pakke eller pose af færdiglavede madvarer og skift din salt ud til den fede naturhavsalt eller himalaya salt, da det er organisk og ikke har de ovenstående bivirkninger.
Hvidt sukker: stjæler B vitamin, forårsager stress. Er vanedannende.
Nikotin: Det æder c vitamin og jern. Er vanedannende.
Alkohol: Virkningen er en forgiftning, det stresser kroppen og sætter leveren på overarbejde. Er vanedannende.
Coffein: påvirker din hukommelse og perseption, øger kolesterol, irriterer maven, forstyrrer din søvn, hæmmer fordøjelsen. Er vanedannende.
Lotte <3
1
2
3
4
5
>
|
|
|
|
|